Christ My Song - 1467
Øde var og tyst og stille - Stem din harpe!
(Carl Johann Philipp Spitta/Christian Benedictus Reventlow/
Johannes Thomas Rüegg)
Stem din harpe!
1. Øde var og tyst og stille
vejen imod Kana'ans land,
hvor du blikket rette ville,
kun en enlig vandringsmand.
Tusind spottede og trued,
så de ham ad vejen gå:
denne vej man ilde hued,
Herrens land vil spotten nå. PDF - Midi
2. Zions børn, de må vel mindes
deres stad i hver en stund;
men til Babels strand de bindes,
hjemad flyver sukket kun.
Tavs på sørgepilen hænger
deres harpe, ingen kan
Herrens pris nu synge længer,
hjemløs, i sin fjendes land.
3. Og når ord da stundom løde
om Gud Herrens tempelhjem,
bøjes hovedet, der brøde
sukke, tårer, klager frem;
hedenskabet hused hjemme
i den dyre helligdom,
indtil dog Vorherres stemme
lød, og frelsens budskab kom.
4. Da fra bjerget monne gange
fredens bud i dalen ned,
kære budskab! Hjemmets sange
lyde nu i sukkets sted;
midt i ørknen livet dages,
vejen bliver alfarvej,
den ved bønner kærligt drages,
som til rejsen sagde nej.
5. Ja, Vorherre gav os våben,
hjalp os med sit stærke bud;
banen brod han, vej blev åben,
og fra Babel drog vi ud;
længe har han hårdt os prøvet,
sorgens tid var lang og tung,
nu barmhjertighed han øved,
tag da harpen ned og sjung!
6. Gud, min Skaber og Opholder
og min Frelser mild og god,
fromt jeg mine hænder folder,
beder ydmygt ved din fod.
Jeg din kærlighed vil prise,
følge glad dit milde bud,
vil min tro i gerning vise
ved at gå din vej, o Gud!
Christian Benedictus Reventlow, Spitta's Psalter og Harpe I, 1873, 1-3.
Translated from the German Jüngst war's öde, niemals öder - Auf! Psalter und Harfe
of Carl Johann Philipp Spitta.