Christ My Song - 167
Den klare sol går ned, det kvælder mer og mer
(Thomas Kingo/Johannes Thomas Rüegg)
Den klare sol går ned, det kvælder mer og mer.
1. Den klare sol går ned, det kvælder mer og mer,
hver arbejdsmand er træt og sig om hvile ser;
en dag jeg nærmer er ved døden end som før,
tiden mig
så sagtelig
oplukker dødens dør. PDF - Midi
2. Her skiftes tiden om, her veksles dag og nat,
af solen bliver kun en skygge efterladt;
så verdens herlighed omsider ende får,
mørken grav
og orme-drav
vi sidst i verden når.
3. Tænk da, o tænk dig om, min sjæl, søg ej din ro
i verden, som ej ved at holde stand og tro!
Ret nu var solen her, nu er her idel mørk,
verden var
da lys og klar,
nu er den som en ørk.
4. Jeg triner nu udi det duggefulde græs,
naturen siger mig: bi lidt, stå her og læs,
se morgen-blomsteret, hvor er det falmet nu!
Det var fragt,
nu er det slagt,
ak kom det dog i hu!
5. Min sjæl, vær rolig lidt, mens jeg mig tænker om,
hvad dog min Gud han er langmodig, mild og from,
jeg ser mit kontrafej i blomster og i hø,
dag og nat
mig lærer brat,
at jeg engang skal dø.
6. Tak, tusind gange tak, o Gud, som evig er,
og udi tiden dog slig omhu for mig bær'
fra første øjeblik da jeg af rode randt,
af mit ler
du gjorde mer,
end jeg kan sige grant!
7. Du toede mig ud af mit syndig fødeblod,
og gav mig i din Søn en anden vokserod,
du har opklækket mig udi dit rene Ord,
ja min sjæl
så tit og vel
er spiset ved dit bord!
8. End er jeg denne dag ved din barmhjertighed
ulykken gangen kvit, om Satan end var vred,
du har og givet mig i dag min del af brød,
i min skål
med himmelmål
din gunst og nåde flød!
9. Men, o min Gud, tilgiv hvad jeg mod dig har brudt,
agt ej de spirer som af syndens rod er skudt,
løs min samvittighed af sine synders bånd,
kast dem ned
i evighed,
i havet med din hånd!
10. Stil du en englevagt omkring min sovested,
lad Satan i mit hus ej sætte noget fjed,
luk himlen i mit sind, gør hu og hjerte ren,
lad min sjæl
af kødets pæl
ej finde nogen men!
11. Kom mægtig englehær, lys Herrens ro og fred
på sjæl og legem og hvad mer mig kommer ved!
Gak, ormesæk, og sov, Gud skal i morgen dig
vække her,
men siden der
til liv evindelig!
Thomas Kingo, Psalmer og aandelige Sange, 1850,
Salme 197, 11 ud af 14 strofer.