Christ My Song-Logo
Hymn score of: Jesus, mit liv! (Ukendt/Johannes Thomas Rüegg)

Christ My Song - 2248

Jesus, mit liv! (Ukendt/Johannes Thomas Rüegg)

Jesus, mit liv!

  1. Jesus, mit liv!
      hos mig du bliv,
nåde og kraft mig forlene!
      Giv mig din Ånd,
      ræk mig din hånd,
ak, uden dig er jeg ene! PDF - Midi

  2. Jesus, mit lys!
      natmulmets gys
jag fra mit skælvende hjerte!
      Styrk du min tro,
      så får jeg ro,
glæde og fryd for min smerte!

  3. Jesus, min sol!
      send fra din stol
strålerne varme og milde!
      Kulden er stor,
      smelt ved dit Ord
isen dog tidlig og silde!

  4. Jesus, min skat!
      bliv her i nat,
ja lad mit hjerte dig eje!
      Englenes hær
      være mig nær,
lad dem slå kreds om mit leje!

  5. Skærm du enhver,
      som er mig kær,
ene på dig lad dem bygge!
      Sluk deres sorg,
      vær dem en borg,
hvor de for evig er trygge!

  6. Stille og tyst
      pande og bryst
korse vi ville tilsammen;
      Herre, jeg tror,
      hjælp, Fader vor,
sig til min bøn nu dit Amen!

Ukendt forfatter (1885), i: Evangelisk-luthersk Psalmebog
for de dansktalende Menigheder i Slesvig, 1889, Salme 488.

            PDF - Midi