Christ My Song - 2441
Jesus er mit håb, min trøst (Luise Henriette, Kurfürstin von Brandenburg/Frederik Rostgaard/Johannes Thomas Rüegg)
Jesus er mit håb, min trøst.
1. Jesus er mit håb, min trøst,
han min Frelser er i live,
derfor jeg med fryd og lyst
stedse mig tilfreds vil give,
hvad for tanker mangelund
mig end volder dødens stund. PDF - Midi
2. Jesus Krist, min Frelsermand,
lever vist, og jeg skal skue
ham i det forjætted' land,
hvorfor skulle jeg da grue?
Han er hoved, jeg et lem,
han med mig sig fører hjem.
3. Jeg med ham ved håbets bånd
altfor nøje er forbunden,
derfor skal min troens hånd
i hans hånd og blive funden,
så mig aldrig døden kan
skille fra min Frelsermand.
4. Jeg er kød og ganske vist
må jeg støv og aske vorde;
men min Frelser, Jesus Krist,
skal opvække mig af jorde,
at jeg må i evighed
se ham i hans herlighed.
5. Dette legem skal forvist
herliggjort mig der omgive,
ja i det min Gud og hist
skal af mig tilbedet blive,
og i dette kød jeg skal
Jesus se i himlens sal.
6. Disse mine øjne og
ham, min Frelser, skulle kende,
jeg, jeg selv, forklaret dog,
i hans kærlighed skal brænde,
så at ingen del hos mig
være skal forkrænkelig.
7. Hvad der findes sygt og svagt,
hisset karsk og stærk skal møde,
jordisk bliver jeg nedlagt,
himmels står jeg op af døde,
hvad her sanseligt vi så,
åndeligt skal der opstå.
8. Mine lemmer, værer fro,
Kristus bærer eder alle,
skal I end i graven bo,
han igen vil eder kalde,
når basunens stærke lyd
høres til de frommes fryd!
9. I kan le at Satans list
og ad dødens garn og snare,
thi igennem luften vist
I til Jesus skulle fare,
da skal sorg og vedermod
ligge under eders fod.
10. Derfor eders ånd I må
ud fra verdens lyster rive
og til eders sjæls attrå
eder ganske overgive,
helliger da eder til
himlen, hvor I være vil!
Frederik Rostgaard, efter Luise Henriette, Kurfürstin von Brandenburg,
i: Evangelisk-luthersk Psalmebog for de dansktalende Menigheder
i Slesvig, 1889, Salme 552.
