Christ My Song - 2448
Guds nåde højt jeg prise vil
(Hans Christensen Sthen/Johannes Thomas Rüegg)
Guds nåde højt jeg prise vil.
1. Guds nåde højt jeg prise vil,
thi han mit hjerte glæder,
han mig sit venskab siger til,
alt godt han mig bereder,
om jeg af hjertens grund vil tro,
hvad i sit Ord han siger;
hos ham i himlen vil jeg bo,
jeg aldrig fra ham viger. PDF - Midi
2. Jeg vil ham altid være nær
og altid om ham tale,
hans salig' Ord jeg har så kær,
det kan mig bedst husvale;
når Gud det skikker, og det sker,
at jeg til ham skal fare,
mit sind sig glæder, hjertet ler,
min sjæl vil han bevare.
3. O Gud, jeg vel befinde må,
at det i angst og kvide
er tungt i troen fast at stå
og korset tålig lide;
thi kød og blod er skrøbelig,
det må vi alle finde,
giv os at stride mandelig
og fjenden overvinde!
4. Vil Satan min samvittighed
til at fortvivle bringe,
Guds nådes magt er mig bered,
hvorved jeg ham kan tvinge;
så viger han, den onde ånd,
med sine skarpe pile,
min sjæl jeg giver i Guds hånd,
hvor evig den skal hvile!
Hans Christensen Sthen, i: Evangelisk-luthersk Psalmebog
for de dansktalende Menigheder i Slesvig, 1889, Salme 405.
