Christ My Song - 347
Hærskarernes højlovet Gud! - Om englene
(Jakob Johan Lund/Johannes Thomas Rüegg)
Om englene.
1. Hærskarernes højlovet Gud!
hvor mægtigt er dit rige!
det morgenstjerner råbe ud,
det englene må sige.
Jeg ser kun under mig, og ser
utalligt liv at vrimle;
dog leves, hisset leves mere
i de usete himle. (PDF - Midi)
2. Dit ord, o Gud, os lærer så;
den sandhed deraf kendes,
at tusind, tusind for dig stå,
at millioner sendes.
De ånder gå dit ærinde,
når lysets fart end hæmmes;
de gøre trofast tjeneste,
hvorved mit gavn og fremmes.
3. De vare min Forløsers pragt,
hvor arm han lod sig føde;
de styrked' ham mod dødens magt,
som gik for mig til døde.
Af kærlighed til ham og mig
de i en afgrund kigger,
hvori fornuften taber sig;
men tro til redning higer.
4. Dem glæder min omvendelse
til Sjælehyrdens veje;
de lejre sig utrættede
omkring mit hus og leje.
I mine børns uskyldighed
forelskede de blive;
jer, planter for en evighed,
en englevagt omgiver.
5. O ånders store Fader, du,
som børn i himlen haver!
hvi kom du mennesket i hu,
og rakte jordens gaver?
Vi, Adams børn, hvad ere vi?
Hvad søger du hos støvet,
som synden er rodfæstet i,
og adelskab berøvet?
6. Jo, vor oprejsning søger du;
vi mere end kød jo bære.
Skønt ringere end engle nu,
forløste vi dog ere.
Du vil ej menneskers forlis;
engang du la'r dem stige
hen op til bedre paradis,
som mere end engle lige. –
7. Hvor ærefuld bestemmelse!
Så er mit kald nu dette:
Gud Zebaoth, din vilje,
som engle, ad udrette;
kun ved din æres fordring glad,
mit levnet her at føre,
som borger i din store stad,
og ét med engle gøre.
8. Kun kærlighed, som engles hær
imod din skabning øver,
er salighedens forsmag her,
og troens sande prøver.
Lad dem, o Jesus, sjæleven,
dem i mit levnet kendes,
indtil jeg hist i himmelen
blandt englene fuldendes!
9. Lad mig i ydmyghed fremgå,
som engle, der os tjene,
hvor højt de over os end stå!
Den hjælp du mig forlene,
at jeg i lyset vandre kan,
og undgå fald i synder;
så lysets engel holder stand
hos mig, og mig vel ynder!
10. Og synker end min afmagt ned,
da kræfter mindre ere,
så lad dog min oprigtighed
så stor, som engles være!
Imidlertid ser jeg en dag,
da vist min kraft oplives,
i døden, efter dit behag,
når jeg til engle gives.
11. Forsoner, som da savner mig!
Hos dig, som gør mig rolig,
hos engle, som omringe mig,
jeg bor i fredens bolig!
Der skal min sol ej slukkes ud;
der skal min sjæl i lise
dig, hellig, hellig, hellig Gud,
blandt de fuldkomne prise!
Jakob Johan Lund, in: Forsøg i den Hellige Poesie, og Aandelige Sange, 1775, 27-31.