Christ My Song - 351
Ak, hvad nedslår dog, hvad vil mig forbyde - Noget om sjælens udødelighed (Jakob Johan Lund/Johannes Thomas Rüegg)
Noget om sjælens udødelighed.
1. Ak, hvad nedslår dog, hvad vil mig forbyde
glæden af livet næppe halv at nyde?
Graven, jeg ser mig hen imod at vanke,
ængster min tanke! PDF - Midi
2. Blev da et legeme, almagtshånden gjorde,
prægtigt, for støvet, det var før, at vorde?
Rejstes en bygning, som af ånd oplives,
for at nedrives?
3. Tændtes et lys der, ene for at slukkes?
Sig, hvor det kommer, at her af os sukkes
efter en velstand, som man uden lyde
evig kan nyde?
4. Længsel os plager; intet jordisk gode
stiller vor sjæls tørst. Sorrigfuld til mode
ser man al verdens skikkelse omvende,
ser man sin ende.
5. Drift til at leve, kreaturet haver,
finder man hos sig blandt de himlens gaver,
livet behøver; men hvi skal man kende,
at liv får ende?
6. Lammet henledes, mennesket til nytte,
rolig ej mærker, det er dødens bytte,
slikker dig hånden, i det stikket gives,
derpå aflives.
7. Men jeg skal kende døden af sit rygte,
før den ankommer, og som slave frygte.
Gav han da livet for igen at tage,
og mig at plage?
8. Gav han mig evnen, som indser i tiden,
for mig at gøre under dyret liden?
Har han så stridig med sig selv fremstillet,
hadet sit billed?
9. Bort, bort, I tanker! I en Gud aftegner,
som ej har indset, hvad hans gerning egner,
og bør fornuften den Algode prise,
ja, den Alvise.
10. Strømmen i løbet blev af synden hæmmet,
døden og indført, fra hans plan så fremmed –
bør en retfærdig døden ej ophæve,
jeg skal dog leve.
Jakob Johan Lund, Forsøg i den Hellige Poesie,
og Aandelige Sange, 1775, 147-149.