Christ My Song - 365
Hjerte, sig hvi kan du klage
(Herman Andreas Timm/Johannes Thomas Rüegg)
Hjerte, sig hvi kan du klage.
"Alles øjne er henvendte til dig,
og du giver dem deres spise i sin tid.
Du oplader din hånd, og mætter alt det,
som lever, med velbehagelighed."
1. Hjerte, sig hvi kan du klage,
og hvad kan du sukke for?
Ser du ikke alle dage,
Herrens miskundhed er stor?
Ynkes han ej ved din nød,
skaber han ej dagligt brød?
Selv når intet du begærer,
trofast dog han dig ernærer. PDF - Midi
2. Hvad skal da den klagen gælde,
vil du friste Gud dermed?
Eller vil du ham fortælle,
stor er din nødtørftighed?
O han ved, han ved jo alt;
før et ord du har udtalt,
overflod han dig bereder
på de fjerne, øde steder.
3. Spørger du: hvor skal jeg finde
brødet dog til mine små?
Gud vil i sit Ord dig minde
om småfugle, som ej så,
som ej heller høste her,
og dog finde fjern og nær
føden selv på goldest hede,
ly på kvist, som hist i rede.
4. Kan det ej dit hjerte røre,
vokser derved ej din tro?
Når vi sligt et budskab høre
bliver ikke sjælen fro?
Jubler den ej ydmyg da:
nu jeg ved det grant hvorfra
jeg skal mig og mine mætte,
Herren vil os ej forgætte!
5. Vil hos ham kun sjælen tøve
lytte barnlig til hans Ord,
da skal ingen trængsel røve
brødet fra den frommes bord!
Det kan stundom synes så,
men lad middagstimen slå,
Herren skal hans dug udbrede,
og et måltid ham berede.
6. Han skal æde, han skal mættes,
blive var med fryd derved,
hvad i Jesu navn fremsættes
giver overflødighed;
han skal takke dig i løn,
Herre! med din egen bøn,
at du ville ham bevare,
ej ham lade hungrig fare.
7. O bevar os allesammen,
Jesus! Guds enbårne Søn!
Du, som hører barnets stammen,
hør hver ærlig kristens bøn!
Over os din hånd udbred,
og velsign os med din fred,
giv til brødet os herneden
Livsens Brød for evigheden!
Herman Andreas Timm, Aandelige Sange, 1834, 72-74.