Christ My Song-Logo
Hymn score of: Hvad vil jeg mig bedrøve? - Hengivenhed i Guds vilje (Christian Fürchtegott Gellert/Johan Ernst Heilmann/Johannes Thomas Rüegg)

Christ My Song - 1705

Hvad vil jeg mig bedrøve? - Hengivenhed i Guds vilje
(Christian Fürchtegott Gellert/Johan Ernst Heilmann/
Johannes Thomas Rüegg)

Hengivenhed i Guds vilje.

1. Hvad vil jeg mig bedrøve?
Jeg efter Gud vil tøve.
  Op sjæl, vær uforsagt!
Du ved ej, hvad dig nytter,
Gud ved det, og beskytter
  den, som sin sorg på ham har lagt. PDF - Midi

2. Han talte mine dage,
mit lykke og min plage,
  end før jeg verden så.
End før jeg dage talte,
før jeg ham Fader kaldte,
  min hjælp han da alt tænkte på,

3. Min allermindste møje
ved han, og kender nøje,
  som ser og bærer alt;
hvad han mig vil beskære,
mit vel, min fred, må være,
  om hele verden på mig faldt.

4. Her lever jeg jo ikke
at søge stadig lykke;
  al verdens lyst forgår.
Jeg under nådens skygge
den lykkes grund skal bygge,
  der evig, som min ånd, består.

5. Hvad denne grund forøger,
det, Gud, jeg hos dig søger;
  du hør mig nådelig.
Hvad denne grund nedbryder,
om det al verden fryder,
  det være evig langt fra mig.

6. Skal sygdom min del være,
er trang end hård at bære,
  end hårder' spot og had:
jeg håber, og er stille
til Gud; ske ej min vilje,
  men din, o Gud! – så er jeg glad.

7. Du styrker selv de svage,
du selv vil dig antage
  din skabning nådelig.
Hvad kan mig vederfare,
når Gud mig vil bevare?
  Og han, min Gud, bevarer mig.

Johan Ernst Heilmann, C. F. Gellerts Aandelige Oder og Sange, 1777, 93-94.
(3,4 beskære = give, skænke.)
Translated from the German Was ist's, dass ich mich quäle?
of Christian Fürchtegott Gellert.

            PDF - Midi