Christ My Song - 1466
Vel brænder sjælevunden - Forståelse
(Carl Johann Philipp Spitta/Christian Benedictus Reventlow/
Johannes Thomas Rüegg)
Forståelse.
1. Vel brænder sjælevunden,
og tærer på min lyst,
dog når jeg Gud har funden,
kan jeg forstå mit bryst.
Har dig jeg lært at skatte
og sandheden i dig,
da kan jeg først ret fatte
vildfarelsen i mig. PDF - Midi
2. Det lys, hvor du har bolig,
mig selv belyser klart;
blev jeg med dig fortrolig,
med mig jeg er det snart.
Jeg ved din godhed lærer,
hvor svag min kærlighed;
hvad syndeskyld jeg bærer,
ses på din herlighed.
3. O, hvilken fred vi vinde,
en trøst, så kærlig, mild!
Da falder mig på sinde,
hvor jeg fra dig før vild,
nar syndens Overvinder
i dig jeg skue kan,
og selv hos dig jeg finder
et mål og fædreland.
4. O Gud, hvad kan jeg savne,
når vi så meget få,
os må jo alting gavne,
da du det føjed så,
at før vi se, hvor livet
er fuldt af sorg og nød,
har alt din Søn du givet
for os til kors og død.
5. Skal jeg nu mest mig glæde,
for hvad du skænked mig,
hvad heller skal jeg græde,
fordi jeg krænked dig?
To ting vil Herren have:
arm skal jeg selv mig se,
og dog gør mig din Gave
så rig i vel og ve.
6. Tak, at jeg dig har funden,
min Gud, min faste borg;
tak, at jeg nu har vunden
fred for så mangen sorg.
Jeg på din troskab tænker
og mod din himmel ser,
frit løb min gråd jeg skænker,
til ej den flyder mere.
Christian Benedictus Reventlow, Spitta's Psalter og Harpe I, 1873, 40-42.
Translated from the German Der Mensch hat bange Stunden - Verständnis
of Carl Johann Philipp Spitta.